Pensionskassens ledelse

Bestyrelse

Pensionskassen for Farmakonomers bestyrelse har ansvaret for den overordnede ledelse af pensionskassen. Bestyrelsen er sammensat af 8 medlemmer, af hvilke to udpeges af Farmakonomforeningen, herunder formanden, to medlemmer udpeges af Danmarks Apotekerforening og tre vælges af og blandt pensionskassens medlemmer på generalforsamlingen samt to særlige sagkyndige som udpeges af den deltagende organisation. De uafhængige bestyrelsesmedlemmer har særlige kvalifikationer inden for regnskab eller revision samt investering og forsikring. Desuden har de ledelseserfaring fra en finansiel virksomhed.

Hvis bestyrelsen gennem Farmakonomforeningens udpegning af formanden, ved generalforsamlingsvalg eller ved Danmarks Apotekerforenings udpegning allerede har medlemmer med kvalifikationer inden for regnskab og/eller revision og/eller med særlig viden og erfaring inden for investering og/eller forsikring, kan Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening undlade at udpege det eller de sagkyndige medlemmer, foreningerne er berettiget til at udpege i fællesskab. 

Udpeget af Farmakonomforeningen

  • Henrik Klitmøller Rasmussen, formand
  • Christina Durinck, næstformand, formand for Farmakonomforeningen

Udpeget af Danmarks Apotekerforening

  • Jørgen Mostrup, apoteker
  • Jesper Gulev Larsen, apoteker

Generalforsamlingsvalgt

  • Susanne Engstrøm, medlem, farmakonom
  • Lisa Wieweg Rosendal, medlem, farmakonom
  • Ann-Mari Grønbæk, medlem, farmakonom (tiltrådt 17. april 2018) 

Udpeget af Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening 

  • Susanne Kure, revisionsudvalgsformand 

Det er bestyrelsens opgave at fastlægge Pensionskassen for Farmakonomers overordnede retningslinjer, ligesom det er bestyrelsen, der ansætter pensionskassens daglige ledelse og er ansvarlig for en forsvarlig organisation af pensionskassens virksomhed. Bestyrelsen er ansvarlig for at indkalde til generalforsamling og til at afgive beretning om pensionskassens virksomhed til generalforsamlingen.

Se bestyrelsesmedlemmernes CV på pka.dk.

Revisionsudvalg

I henhold til lovgivningen skal der være et revisionsudvalg, der har særlig fokus på at overvåge Pensionskassen for Farmakonomers regnskabsaflæggelse. Der er krav om, at formanden for revisionsudvalget skal være uafhængig af pensionskassen og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Pensionskassens revisionsudvalg har to medlemmer.

Formand for revisionsudvalget er bestyrelsesmedlem Susanne Kure, som fra 2003 har været vicedirektør i Vækstfonden og side 2015 har arbejdet som professionel bestyrelsesmedlem og konsulent. Susanne Kure opfylder med denne baggrund kravene til at være uafhængig af pensionskassen og at have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

Det øvrige medlem af revisionsudvalget er Susanne Engstrøm.

Revisionsudvalget holder fælles møder med revisionsudvalgene i de tre øvrige PKA-pensionskasser samt PKA+.

Bestyrelseshonorar årligt

Formandens honorar er 189.480 kr. og næstformandens honorar er 126.324 kr. Bestyrelsesmedlemmers honorar er 54.060 kr. Revisionsudvalgsformandens honorar er 126.324 kr. og den særligt investeringssagkyndiges honorar er 72.264 kr. Revisionsudvalgsmedlemmernes honorar er 21.228 kr. årligt. Bestyrelseshonorarer udbetales direkte af PKA A/S.

Revisionsudvalget holder fælles møder med revisionsudvalgene i de tre øvrige PKA-pensionskasser samt PKA+.

Direktion

  • Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør

Læs mere om direktionens aflønning i afsnittet om PKA A/S.